lørdag den 14. december 2013

2013 - Sommerturen fra Tromsø til Helsingør


Den 19. juni fløj Axel (vores nabo på Søbækvej) og jeg til Tromsø og klargjorde Gimle. 
Vi sejlede via Finnsnes, Engenes, Trøsen og Lødingen til Kvannkjosen, Trollfjorden, Skrova, Svolvær, Henningsvær, Stamsund og Reine i Lofoten til Værøy. 
Den 4. juli sejlede vi derfra over Vestfjorden til Bodø. 
Her ankom Lone, Lisbeth og Kim og vi fire sejlede sammen via Sørfugløy, Svartisen og Rødøya m.m. til Sandnessjøen, hvor Lone og Lisbeth besluttede at de ville vandre i Trollheimen og Kim og jeg fortsatte sejladsen ned langs Helgelandskysten, forbi Torghatten s.f. Brønnøysund og Rørvik og øerne Hitra og Smøla til Kristiansund, hvor vi "genforenedes" og hvorfra Lone, Lisbeth og Kim kørte hjem den 26. juli. 
Jeg fortsatte hjemturen single handed og var via "Verdens Ende" tilbage i Helsingør den 7. september. 
Turens varighed: I alt 80 dage, heraf 54 sejldage; udsejlet distance 1.728 sømil; motor: 216 timer.

*   Fotos fra Norgesturen 2013 

*   OCPN-søkort fra Norgesturen 2013

*    Google Earth kort med Norgesturen 2013

Rejsebreve sendt til familie og venner:

1. Epistel - 20. juni - Skattøra Marina - Norge 2013.
2. Epistel - 2. juli - Stamsund - Norge 2013.
3. Epistel - 17. juli - Sandnessjøen - Norge 2013.
4. Epistel - 26. juli - Kristiansund - Norge 2013.
5. Epistel - 9. august - Strusshamn - Norge 2013.
6. Epistel - 19. august - Mandal - Norge 2013.
7. og sidste Epistel - Styrsö/Bratten - 1. september - Norge 2013.




tirsdag den 9. oktober 2012

2012 - Sommerturen - Helsingør - Nordkap - Tromsø.

Nordkap rundes den 28. august
Med afgang den 21. juni sejlede jeg op igennem den Vestsvenske Skærgård over Skagerak til Arendal, ned forbi Lindesnes og op langs den Norske vestkyst til Bodø, hvor min kone og et vennepar steg om bord den 28. juli. 
Vi sejlede/travede via Lofoten til Tromsø, hvorfra vennerne kørte hjem og to af vore drenge - Ole og Søren - steg ombord og sejlede med op til Hammerfest, hvorfra alle tre fløj hjem den 19. august.

Fra Hammerfest genoptog jeg min singlehandsejlads via Havøysund og Honningsvåg rundt om Magerøy med Nordkap-kalotten om bagbord ned til Gimles vinterhavn: Skattøra Marina - på Tromsøya - nogle få sømil nord for universitetsbyen Tromsø, hvorfra jeg fløj hjem den 16. september. 

Udsejlet distance: 2.084 sm. 50 sejldage: 20 ankerpladser/naturhavne og 30 havne. 
I alt 85 overnatninger: 54 i havne, 21 for anker og 10 i Skattøra Marina for vinterklargøringen. 
I alt 228 motortimer, hvilket var noget mere end jeg havde forventet ... 
Samlet dieselforbrug 295 l, svarende til 1,3 l/time (inkl. dieselfyret). 
I Norge kan diesel til maritimt brug købes for priser imellem 8,60 og 10,50 NOK.

*   Fotos fra sommerturen 2012 - med tracks i Google Earth

*  Tracks for hele turen. Fil til Google Earth.

*   Udsnit af C-Map søkort fra turen til Norge 2012

*  Fotos af tracks på den lille kortplotter (SH 180i) for turen fra Arendal til Tromsø.

*   De 50 Sejldage - Google Earth Billeder

*  Billeder fra Norgesturen 2012 

*  Overnatningssteder på turen. Fil til Google Earth.

*  Lidt data om båden

*  Turen i tal - med data for overnatninger. Regneark.

*   Dieselforbrug og -indkøb på turen

*  Oles billeder - fly til Tromsø - turen til Hammerfest - hjem.



Nordkap rundes - 28. august - Et par (dårlige) videoer:

  • 1. Lidt øst for "Kalotten" - 
  • 2. Lidt vest for "Kalotten" - 
  • 3.  Knivskjellodden - Norges nordligste punkt - agterude.


Turberetninger sendt som e-mail til familie og venner:


tirsdag den 14. februar 2012

2011 - Sommerturen - Norge - Vestlandet

I 2011 startede sommer-turen i slutningen af juni nordpå via Anholt, Sæby, Lillesand og Mandal op langs den Norske vestkyst til Kristiansund. Ti uger efter, var Gimle tilbage i Helsingør Nordhavn. Det var første gang, Gimle var vest for Skagen-Lindesnes.
Men ikke sidste ...

2010 - Sommerturen til Blekinge- og Stockholmskærgården.

Billeder fra Sommerturen - 2010

Tryk på ældre indlæg for at se ældre rejseberetninger ...

2009 - Sommerturen i "det Sydfynske".

Den korte version - Sydfyn 2009

Link til mange billeder fra Sommerturen 2009

2007 - Sommerturen til Stockholm / Åland



Link til billeder fra Sommerturen 2007


mandag den 13. februar 2012

2003 - Haderslev: Gimle med besætning


Vi har sejlet i 
 * Danske, 
 * Svenske, 
 * Norske og 
 * Tyske farvande 
samt Østersøen rundt siden vi købte båden i Haderslev i efteråret 2003: 



Lidt billeder fra vores første tur i Gimle - september 2003


I 2004 i den svenske skærgård /Kosterøerne. 

Med familie/børnebørn i det sydfynske i 2005. 

I 2006 i Sørlandet og den Vestsvenske skærgård.

I 2007 i den Stockholmske skærgård med en afstikker til Åland. 

I 2008 i Sjællandske og Fynske havne. 

I 2009: Sydfyn og  Kiel, Slesvig og Flensburg samt Als og Sønderjylland.

I 2010 sejlede vi i Blekinge-skærgården og op til Stockholm.

I 2011 gik turen til Kristiansund og tilbage til Helsingør og det var så stor en oplevelse, at turen 
i 2012 gik "hele vejen" op om Magerøy med Nordkap-kalotten og ned til Tromsø, hvor Gimle blev lagt op for vinteren ... 
Og i 2013 gik turen fra Tromsø og hjem til Helsingør.

Fotos fra Gimles 3 sæsoner i Vestnorge, 2011-2013. HS aften.

Oven på tre sæsoner i Norske farvande, ville Lone gerne sejle i "rolige" danske farvande.

Så i 2014 blev det en tur op langs Nordsjællands kyst via Samsø til Ebeltoft, hvor vi mødte Lisbeth og Kim, hvis søn var med og vandt DM i H-båd. 
Derfra ned i Lillebælt via Samsø og et besøg i Fåborg, hvorfra Lone tog hjem.
Jeg sejlede til Thurø Bund og lagde mig for anker og ventede på min sejlerven, Werner, der havde Shantala liggende i havnen dér. 
Lørdag morgen - for anker - bliver jeg påsejlet af en anden sejler, og dermed var sommerturen slut! Gimle lå derefter på Walsteds fantastiske værft i ti (10!) uger og blev så fin som før. 
Mange tak til alle på Walsteds værft for en professionel og omsorgsfuld indsats.

Billeder fra Gimles ophold på Walsteds - 2014.

I 2015 deltog vi med 38 andre både i FTLF's flotillesejlads: Baltic Rally 2015, som gik fra Klintholm ned til Rügen, Stralsund/Greifswald. Gdansk i Polen, Kleipeda i Litauen og Riga i Letland, hvortil Lone kom med fly og derfra sejlede vi sammen via Estland til Hanko i Finland og nød den dejlige skærgård i Åboland og Åland med pitstop i Mariehamn med officiel afslutning i Wasahamnen i Stockholm, hvorfra Lone tog hjem og jeg sejlede Gimle tilbage til Helsingør Nordhavn.

Det korte ophold i Åbolands spændende skærgård gav os lyst til at udforske den yderligere, så i 2016 sejlede jeg Gimle til Stockholm, hvortil Lone kom med toget og vi sejlede sammen via Åland og Åbolands smukke skærgård med ophold i mange dejlige naturhavne/ankerpladser og hyggelige små havne til Åbo/Turku, hvorfra Lone fløj hjem og jeg sejlede Gimle retur til Helsingør Nordhavn.

Billeder fra turen med Gimle mellem Stockholm, Åland og Åbo og retur. 2016.